ALPAKAN ULD, SUPER FIBER
5 GRUNDE TIL, HVORFOR ALPACA ULD ER EN UNDERLIGNELIG SUPERFIBER AF NATUREN!
Alpacauld har flere egenskaber, der gør det til en enestående fiber. Her er efter vores mening de 5 mest betydningsfulde funktioner, der gør alpaca overlegen selv i forhold til merino, friluftsentusiasters yndlingsuld.
1. INNVENDIG FIBERSTRUKTUR AF ALPACA ULD
Den første og mest markante forskel skabes af alpakafiberens hule struktur. Denne struktur er karakteristisk for uld, men alpacauld er blevet forsket i at indeholde flere og større luftlommer selv sammenlignet med merino.
Dette gør alpacauld til en meget effektiv varmeisolator og let i strukturen. Jo flere luftlommer, jo bedre varmeisolering, selvom materialet er helt vådt.
2. EKSTERN FIBERSTRUKTUR AF ALPACA ULD
En anden væsentlig forskel er glatheden af fiberoverfladen. Alpaca har en væsentligt glattere fiberstruktur end anden uld. Dette hjælper med at føle huden, men endnu vigtigere med fugtoverførsel fra huden og med luftlommerne gør alpakaen meget effektiv til fugtstyring.
3. INGEN ULDALLERGI
I modsætning til fåreuld indeholder alpakauld ikke lanolin, altså uldfedt. Lanolin er et allergen, der forårsager uldallergi. Alpacauld er hypoallergen og er ikke kendt for at indeholde allergener.
4. INGEN KEMISK ELLER TEKNISK BEHANDLING AF FIBEREN
Den glatte fiberstruktur af alpacauld gør, at den kan bruges uden kemiske eller tekniske behandlinger, som næsten alle fåreuldsprodukter gennemgår.
Formålet med disse udjævningsprocesser er at udglatte fiberens overfladestruktur, så materialet bliver blødt at røre ved. Samtidig er uldens egenskaber, f.eks. fugtoverførsel og åndbarhed falder.
5. EN KONSERVATOR I DERES FØDSEL
Alpacaen er naturligt miljøbevidst, og i Peru er et dyr, der græsser halvvildt, en del af dets naturlige økosystem. Ved spisning efterlader alpakaen rødderne i jorden, så jorden og frokosten fornyes hurtigere. Dyrets bløde poter bidrager også til det grønne på sletterne.
Den væsentligste miljøhandling er dog alpacaens moderate spisevaner. Alpacaen spiser væsentligt mindre
end andre drøvtyggere og forårsager derfor et mindre kulstofaftryk i form af metanudledning.